Resultado de búsqueda
Med Ellen Marsvin nåede de magtens tinde. Som godssamler og bygherre repræsenterer Ellen Marsvin de byggeglade renæssancekvinder, man også finder på f.eks. Voergård (Ingeborg Skeel) og Berritsgård (Lisbeth Friis). I 1611 blev hun 39 år gammel enke efter Knud Rud til Rudbjerggård på Lolland og Sandholt på Vestfyn.
Ellen Marsvin var en dansk lensmand, adelsdame og godssamler. Hun var mor til Kirsten Munk der var Christian 4.s anden hustru.
Thurø Kirke. Kirken på Thurø bærer også navnet „Trefoldighedskirken“. Det skyldes måske det nære forhold, der engang var mellem kirkens bygmester, adelsmester Ellen Marsvin, og kong Christian den Fjerde, der havde et orlogsskib af dette navn. Før kirken blev bygget lå her et lille forfaldent kapel, som Ellen Marsvin lod rive ned ...
Brandtaksation fra 1799 viser det store gårdanlæg, hvor en stor del desværre brændte i 1937. Boller Slots nuværende store park er betydeligt mindre end den har været historisk, som det ses på matrikelkortet fra 1822. Af den 750 meter lange lindealle er der blot ca. 50 meter tilbage, men den skønne løvskov anlagt som lystskov i 1700 ...
Adelsfrøkenen Kirsten Munk blev i 1615 Christian 4.s anden hustru. Hun var datter af Ludvig Munk og Ellen Marsvin. Sammen med kongen fik hun tolv børn, hvoraf otte overlevede. Kirsten Munk havde et tæt forhold til Christian 4, og hun beskrives som en både intelligent og selvstændig personlighed. I 1626 indledte hun imidlertid et forhold ...
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon (under datteren Ellen Marsvin) Oplysningerne på denne side stammer fra data indsendt af slægtsforskere. Ved konstatering af fejl, mangler eller unøjagtigheder i ovenstående oplysninger bedes man rette henvendelse til Hanne Thøgersen , som har indsendt oplysningerne.
Ellen Marsvin var en af renæssancens mest markante kvindeskikkelser. Efter hun havde begravet den anden af sine rige adelige ægtemand, kunne hun selv træde i karakter som storgodsejer, lensmand og bygherre. Da det lykkedes Ellen Marsvin at få sin datter Kirsten Munk gift med Christian IV, skulle man tro, at lykken var sikret.
