Resultado de búsqueda
Ridder av Elefantordenen ( 1663) Våpenskjold. Ulrik Fredrik Gyldenløve på Commons. Ulrik Fredrik Gyldenløve malt av Wolfgang Heimbach. Portrettsamlingen på Frederiksborg slott. Ulrik Fredrik Gyldenløve (født 20. juli (eller 4. juni) 1638 i Bremen, død 17. april 1704 i Hamburg) var stattholder i Norge fra 1664 til 1699.
Ulrik Frederik Gyldenløve né le 4 juin 1638 à Brême ( Ligue hanséatique) et mort le 14 avril 1704 à Hambourg ( Ligue hanséatique) , comte de Larvik et de Jarlsberg, fils légitimé de Frédéric III de Danemark, chevalier de l' ordre de l'Éléphant, ambassadeur en Angleterre, Chancelier du royaume et gouverneur général de Norvège .
Frederik 3. fik med elskerinden Margrethe Pape 1 søn: Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) Børn af Christian 5. Christian 5. fik med elskerinden Sophie Amalie Moth 5 børn, som i 1679 blevet optaget i grevestanden under navnet Gyldenløve: Christiane Gyldenløve (1672-1689) Christian Gyldenløve (1674-1703)
Ulrik Frederik Gyldenløve s våben fra 1679, gengivet efter tegning af Friedrich Britze i Danmarks Adels Aarbog 1937. De to løver i et korsbelagt skjold og leoparden med dannebrogsfaner er brisurer af det danske kongevåben, og de to løver med hellebarder er afledt af det norske våben.
Ulrik Frederik Gyldenløve, 4.6 el. 20.7..1638-17.4.1704, statholder i Norge. Født i Flensborg el. Bremen, død i Hamburg, begravet i Kbh. (Frue k.). G. blev i sine første år opdraget, på Svavsted i Slesvig hvor han havde Heinrich Wildekind til lærer; efter faderens tronbestigelse (1648) sendtes han til Frankrig; 1654 immatrikuleredes han ved universitetet i Siena.
Ulrik Frederik Gyldenløve var statholder i Norge fra 1664 til 1699, videreførte rigsskatmester Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Var tillige virksom i dansk politik og medvirkede sammen med Frederik Ahlefeldt og Peder Griffenfeld til Christoffer Gabel s fald i 1670.
Ulrik Frederik Gyldenløve deltog i krigen mot Sverige 1657-1660 och utmärkte sig särskilt i slaget vid Nyborg. 1664 blev han ståthållare och från 1666 även kommenderande general i Norge, förvärvade sig norrmännens stora tillgivenhet och genomförde även flera nyttiga reformer, även om han saknade ihärdighet att fullfölja deras genomförande till slut.
