Resultado de búsqueda
Ulrik Frederik Gyldenløve, Conde de Laurvig (20 de julio de 1638 - 17 de abril de 1704) fue el principal general en Noruega durante la Guerra Escanesa , cuya parte noruega se llama convencionalmente " Guerra de Gyldenløve " después de él. Era un hijo ilegítimo reconocido del rey Federico III de Dinamarca .
- Ulrik Frederik Gyldenløve grev Laurvig
Ulrik Frederik Gyldenløve, Landgrave of Laurvig (20 July 1638 – 17 April 1704) was Governor-general of Norway (Stattholdere i Norge) from 1664–1699. He was the leading general in Norway during the Scanian War , whose Norwegian leg is conventionally named the Gyldenløve War after him.
- Order of the Elephant
- 17 April 1704 (aged 65), Hamburg, Germany
- 20 July 1638, Bremen, Germany
- Sophie Urne, Marie Grubbe, Countess Antoinette Augusta of Aldenburg
Ulrik Frederik Gyldenløve var en dansk offiser og stattholder i Norge fra 1664 til 1699. Han var en utenomekteskapelig sønn av kong Frederik 3. Gyldenløve deltok i krigene mot Sverige i perioden 1657–1660 ( Krabbekrigen og Bjelkefeiden ), der han utmerket seg i slaget ved Nyborg i 1659.
1663. Ulrik Frederik Gyldenløve (født 20. juli 1638 i Bremen - død 17. april 1704 i Hamburg, den 27. maj nedsattes kisten i Vor Frue kirke, København) var statholder i Norge fra 1664 til 1699. Han var søn af Frederik 3. og Margrethe Pape. Gift tre gange, 3. gang med Antoinette Augusta af Aldenburg, de fik 10 børn.
Contents. Ulrik Frederick Gyldenløve. governor of Norway. Learn about this topic in these articles: administration of Norway. In Norway: The 16th and 17th centuries. …almost a generation after 1664, Ulrik Frederick Gyldenløve, the illegitimate son of Frederick III, was governor of Norway.
Join us on an immersive journey as we delve deep into the life and legacy of Ulrik Fredrik Gyldenløve. In this compelling video, we unravel the captivating s...
Gyldenløve blev officer i 1657 efter en studierejse i udlandet og udmærkede sig i Karl Gustav-krigene. I 1664 blev han udnævnt til statholder i Norge og arbejdede her ivrigt på reformer, der skulle forbedre Norges forsvarsmæssige stilling, forenkle skatte- og toldforvaltningen samt udvikle Norge erhvervsmæssigt.
